Energioptimering

Energioptimering

Der er mange fordele ved at energioptimere sit hjem eller sin virksomhed. En af de mest åbenlyse fordele er, at der kan være store økonomiske besparelser at hente. Derudover kan energioptimering også føre til en forbedret komfort og indeklima, lige som det kan bidrage til en forlænget levetid på forskelligt elektronisk udstyr.

Energioptimeringer bidrager også til en reducering af CO2-udledningen og dermed en mindre belastning af vores miljø.

Hos Bjerringbro og Fårvang El-Forretning forstår vi vigtigheden i energioptimering af både hjemmet og virksomheden. Vi har erfaringen til at finde frem til de områder, der kan energioptimeres, samt at udføre arbejdet. Læs mere om energioptimering for erhverv her.

Energigennemgang

Når du ønsker at energioptimere dit hjem, laver vi først en energigennemgang. Her analyserer vi dit nuværende energiforbrug og identificerer områder, hvor der kan opnås betydelige besparelser. Vi gennemgår dine eksisterende elinstallationer, belysningssystemer, samt evt. opvarmnings- og kølesystemer. Vi undersøger også energiforbrugsmønstre og identificerer potentielle energilækager og ineffektiviteter.

På baggrund af dette, kan vi give dig et klart billede af dit energiforbrug, og dermed kan vi også præsentere de bedste muligheder, du har, for at reducere det. Energigennemgangen er med andre ord første skridt mod en effektiv energioptimering.

 

Energibesparende løsninger til private hjem

På baggrund af energigennemgangen kan vi påbegynde energioptimeringen af dit hjem. Hos Bjerringbro og Fårvang El-Forretning tilbyder vi en række forskellige energibesparende løsninger, blandt andet installation af LED-lys, udskiftning til energieffektive apparater og hårde hvidevarer, installation af solcellepaneler m.v.

Installation af LED-lys

Hvis du i dag anvender traditionelle glødepærer eller CFL-pærer, er det oplagt at udskifte disse lyskilder med LED-lys. Selvom CFL-pærer er væsentlig mere energibesparende end glødepærer, er LED den bedste løsning til energioptimering. LED-lys har en længere levetid og bruger betydeligt mindre energi, samtidig med at de giver et klart og behageligt lys.

Udskiftning til energieffektive apparater

En anden måde at reducere energiforbruget i dit hjem på er ved at udskifte gamle apparater med nye, energieffektive modeller. Nye og moderne hvidevarer, fx køleskab, ovn, komfur, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler m.v. er designet til at bruge mindre energi, samtidig med at de opretholder en høj ydeevne.

Moderne vaskemaskiner, opvaskemaskiner m.v. reducerer ikke blot elforbruget, men også vandforbruget. Dermed kan du opnå yderligere en besparelse her.

Hos Bjerringbro og Fårvang El-Forretning finder du et udvalg af hårde hvidevarer – og vi tilbyder også både service og reparation af hårde hvidevarer. Læs mere om salg, service og reparation af hårde hvidevarer her.

Installation af solcellepaneler

Solenergi er en vedvarende og miljøvenlig energikilde, der kan bidrage til at reducere dit hjemmeforbrug og minimere din afhængighed af traditionelle energikilder. Ved at investere i solcellepaneler kan du ikke kun spare penge på din elregning, men også bidrage til at reducere din miljøpåvirkning ved at mindske CO2-udledningen.

Du kan selv stå for store dele af installationen af solcellepanelerne, hvis du ønsker det. Du skal dog have en autoriseret elektriker til at tilslutte anlægget til eltavlen. Dét kan vi hos Bjerringbro og Fårvang El-Forretning hjælpe dig med – og vi kan selvfølgelig også hjælpe med hele installationen. Kontakt os for at høre mere.

Installation eller udskiftning af varmepumper

En varmepumpe er en god opvarmningskilde til hjemmet, uanset om det er luft til vand eller luft til luft. Ved at investere i en energieffektiv varmepumpe kan der være store energibesparelser at hente. Læs mere om varmepumper her.

Kontakt os

Vil du høre mere om, hvordan Bjerringbro og Fårvang El-Forretning kan hjælpe dig med energioptimering af dit hjem, så kontakt os for at høre mere.

Ring til os allerede i dag på telefon 30 92 19 93 eller send en mail til jorn@bjerringbro-el.dk.

Ring på telefon 30 92 19 93 Kontakt os - vi vender tilbage hurtigst muligt for en aftale

Vi er beliggende i både Bjerrringbro og Fårvang , men udfører el-installationsopgaver for kunder i og omkring hele Midtjylland.

Om os

Bjerringbro & Fårvang El-Forretning betjener både private og erhvervskunder i hele Midtjylland. Uanset om der er behov for el-installationer, renoveringer, ladestandere, energioptimering eller belysningsløsninger, kan vores ekspertise og pålidelige service altid regnes med.

Vores el-installatører hjælper dig med energioptimering, hvidevarer og el-installationer og meget mere.